Atlantis i Dubai

Tag på vinterferie i Dubai

Dubai om vinterenGider du ikke sne og kulde – så tag på en rejse til Dubai her til vinter. Her får du dejlige temperaturer, masser af oplevelser og mulighed for både at shoppe og soppe.

Dubai har det hele. Byen er en rigtig storby – men samtidig også en badeby, så der er ingen grund til at tage til f.eks. Egypten eller Gran Canaria, hvis du også gerne vil bade på din ferie.

Seværdigheder til flere uger

Dubai har seværdigheder til flere uger – men det er dog de færreste, som er i byen så længe. Derfor er der også nogle highlights, som man bare bør se.

En af dem er Burj Khalifa, der pt. er verdens højeste bygning. Om den bliver ved med det i længere tid, er ikke til at sige. Men det er i hvert fald et imponerende syn – både fra gaden og fra udsigtsplatformen højt oppe.

Ved foden af tårnet ligger Dubai Mall, der med sine 1200 butikker er verdens største shoppingcenter. Så skal du svinge Visa-kortet, er det et godt sted at gøre det.

Men Dubai byder også på masser af bademuligheder. Vil du gerne bo i nærheden af stranden, så kan du gøre det i bl.a. Palm Jumeirah og Jumeirah Beach. Herfra er der heller ikke langt til alle seværdighederne.

Så det er oplagt at kombinere en badeferie og en storbyferie i Dubai – hvor du kan få begge dele. Og så ligger byen kun godt seks timer flyvning fra Danmark – og der går direkte fly dertil.

Og kan du slet ikke undvære at stå på ski, så kan du gøre det indendørs i Dubai – eller udendørs i ørkenen lige uden før døren. Mulighederne er mange på en rejse til Dubai.